Guide: 3 råd til at øge din kreditværdighed

Når du skal låne penge, foretager låneudbyderen en kreditvurdering af dig. Her kigges blandt andet på din jobsituation, boligforhold, indkomst, gæld, alder og formue. Alle de forskellige forhold lægges sammen, og ud fra det foretager låneudbyderen en kreditvurdering. Hvor strenge kravene er svinger meget fra udbyder til udbyder. Ved nogle låneudbydere skal du knap nok have en fast indtægt for at kunne låne. Ved andre udbydere skal din indtægt være relativt høj. Hvis du har problemer med at blive godkendt til at låne penge, så kan denne guide hjælpe dig. Her får du nemlig 3 konkrete råd, der kan øge dine chancer for godkendelse.

Betal din nuværende gæld ud

Hvis du i forvejen har gæld, så vil det forringe dine chancer væsentligt for at få en tilfredsstillende kreditvurdering. Der er dog også stor forskel på, hvilken gæld du har. Hvis du for eksempel har gæld i RKI eller Debitorregistret, vil det i langt de fleste tilfælde ikke kunne lade sig gøre at låne penge. Har du anden gæld, som du betaler af til tiden, så er det ikke altid, at det er et problem. Hvis du viser udbyderen, at du betaler din nuværende gæld til tiden, så kan det have en positiv effekt på kreditvurderingen.

Gør lånet mindre

Hvis du har problemer med at låne penge, så kan det muligvis hjælpe dig, hvis du nedsætter lånebeløbet en smule fx til 25.000 kr. For udbyderen betyder det, at de ikke løber en ligeså stor risiko ved at låne dig penge. De skal af med færre penge i første omgang, og du skal betale færre penge tilbage til dem. Et mindre lån betyder i de fleste tilfælde et lavere månedligt afdrag, hvilket udbyderne kigger på meget. Matcher det månedlige afdrag ikke din økonomi, så kan du hurtigt komme ud på dybt vand.

Ansøg med en partner

Et sidste og meget værdifuldt tip er at ansøge med en anden person. Det kan være et familiemedlem, en partner eller en god ven. Ved at ansøge med en partner, får udbyderen en langt større sikkerhed, fordi der i princippet er to til at betale gælden ud. Kan du ikke betale gælden, vil det nemlig være den anden person, der skal betale gælden. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at du gør dig nogle klare overvejelser omkring, hvem du ønsker at låne penge af, og om det overhoved er realistisk at kunne betale pengene tilbage. Jo flere personer der står på ansøgningen, jo højere indtægt har man også at betale lånet af med. Det er sådanne ting, låneudbyderne kigger på, når de skal kreditvurdere potentielt nye kunder.


Comments are closed